VOKSNE Abyssinier katte til salg
NW'23 SC DK Feles Sublimis Kamiko JW DVM DSM
Miko søger en ny familie
Vores elskede, smukke og dejlige dreng Kamiko søger en ny familie, hvor han kan være i centrum. Kamiko, eller i daglig tale bare Miko, er født og opvokset hos os. Efter sin tid som avlshan, hvor han er blevet far til i alt 9 smukke abyssinierkillinger, der bor i både Danmark og Norge, er tiden nu kommet til at finde et nyt blivende hjem for Miko, hvor han kan nyde sit seniorliv i mere rolige omgivelser.
The Winner takes it all
Miko har deltaget på et hav af udstillinger i både ind- og udland, hvor han har charmeret sig ind på livet af mange dommere og gjort god figur på dommerbordene. Det har ført mange fine titler med sig; Junior Winner, Champion, International Champion, Grand International Champion, Supreme Champion, National Winner, Distinguished Variety Merit og Distinguished Show Merit. Det er en særdeles flot karriere, som vi er ekstremt stolte over.
Familiekat
Miko søger en familie, hvor han kan gå som enekat eller måske sammen med en hunkilling eller en voksen neutraliseret hunkat. Miko har aldrig mødt en hund, så vi kan ikke udtale os om, hvordan sådan et match vil fungere. For os er det vigtigt, at der er det rette match, både for Miko og for Miko`s nye familie. Miko er en ganske særlig kat, så valg af ny familie skal føles rigtigt for alle. Miko er en kærlig kat, som ikke er bleg for at uddele kys og kram. Han elsker især at kysse godmorgen lige når man har været i bad og stadig dufter af parfume og lotion.
Miko er født den 26. februar 2022. Han er kastreret, up to date vaccineret og sundhedstjekket. Ved interesse, skriv via ”Kontakt” og fortæl, hvad du/I kan tilbyde Miko.