VOKSNE Abyssinier katte til salg
NW'23 SC DK Feles Sublimis Kamiko JW DVM DSM
Efter mange overvejelser er vi kommet frem til, at vores elskede, smukke og dejlige dreng Kamiko skal finde en ny familie, hvor han kan være i centrum. Kamiko, eller i daglig tale bare Miko, er født og opvokset hos os, hvor han har udfyldt en kæmpe rolle som en fantastisk dejlig, kærlig, legesyg og kælen kat. Han har været på et hav af udstillinger i både ind- og udland, hvor han har charmeret sig ind på livet af mange dommere og gjort god figur på dommerbordene. Det har resulteret i, at han har vundet et utal af Best in Shows, som har medført mange fine titler; Junior Winner, Champion, International Champion, Grand International Champion, Supreme Champion, National Winner, Distinguished Variety Merit og Distinguished Show Merit. Det er en særdeles flot karriere, som vi er ekstremt stolte over.
Som avlskat er han blevet far til i alt 9 killinger, som bor i både ind- og udland. Miko søger en familie, hvor han kan gå som enekat eller sammen med en hunkilling eller voksen neutraliseret hunkat. Det er essentielt at han tilbydes et liv som indekat evt. med adgang til en løbegård.
For os er det vigtigt, at der er det rette match, både for Miko og for Miko’s nye familie. Miko har altid betydet noget ganske særligt for os, så valg af ny familie skal føles rigtigt for alle. Miko er en kærlig kat, som ikke er bleg for at uddele kys og kram. Han elsker især at kysse godmorgen lige når man har været i bad og stadig dufter af parfume og lotion.
Miko er født den 26. februar 2022. Han er kastreret, up to date vaccineret og sundhedstjekket. Ved interesse, skriv via ”Kontakt” og fortæl, hvad du/I kan tilbyde Miko.