Problem adfærd hos katte



Forstå din kats adfærd





Hvis man kender kattens behov og følger nogle enkelte, gode råd, er livet med katten fyldt med mange år med glæde og nærvær.


Kattens adfærd er styret af dens instinkter og hvad den har lært sig igennem livet.


For at forstå en problemadfærd hos kat, er det vigtigt at kende kattens normale adfærd. Mange adfærdsproblemer er i virkeligheden en helt normal adfærd for katten, men et problem for ejeren (f.eks. hvis katten kradser klør i sofaen).


Adfærdsproblemer, som relaterer sig til aggressiv adfærd, er som oftest resultat af stress, frustration eller angst.


Få et indblik i 'typisk problem adfærd' hos katte herunder.



Et spørgsmål om ressourcer





I bund og grund kan problemadfærd (f.eks. kradsen i sofaen, urenlighed eller markeringsadfærd) handle om mangel på ressourcer. Når man taler om ressourcer, menes der mad, vand, sovesteder, kattebakker, legeområder, hvilesteder, kradsetræer osv. En god tommelfingerregel siger, at man skal have 1 ressource pr. kat + 1. Det betyder, at har du 2 katte bør du have 3 styk af hver ressource, dvs. tre madskåle, tre vandskåle, tre kattebakker, tre kradsetræer osv.


Ressourcerne bør placeres med rigelig afstand fra hinanden. Det er ikke naturligt for katte (eller mennesker) at sove, tisse og spise samme sted. Derfor må madskålen ikke placeres ved siden af kattebakken, ligesom kattebakken heller ikke må placeres ved siden af sovepladsen. Kradsetræet må gerne placeres tæt ved døre, da det er naturligt for katten at hvæsse kløer og sætte kradsemærker ved ind- og udgange til hjemmet, da katten afsætter duftspor samtidig med, at den hvæsser klør. Disse duftspor fungerer som et signal til andre katte.



Uhensigtsmæssig kradseadfærd





Uhensigtsmæssig kradseadfærd er, hvis katten hvæsser kløer i møbler eller vægge, ofte til stor irritation for ejer. Når katten hvæsser sine kløer, gør den det af flere årsager: Mellem kattens tæer sidder der duftkirtler, og når katten hvæsser kløer, afsætter den dermed et duftspor til sig selv, og andre katte (dufte spiller en vigtig rolle for katte). Markeringen sætter samtidigt et synligt spor til andre katte, som fortæller om, hvor stor og stærk katten er, samt sætter synlig afgrænsning for kattens kerneområde (hjemmet). Sidst men ikke mindst skal kløerne holdes friske og skarpe, i tilfælde af, at katten støder på en anden kat, og får brug for at forsvare sit territorie.


Hvad gør jeg?

Det er vigtigt for din kat at hvæsse sine kløer, og det er vigtigt for dig, at det ikke foregår i møblerne. Derfor skal du tilbyde katten en anden mulighed. Man kan få uendeligt mange kradsetræer, og det er vigtigt at anskaffe et (eller flere) som er høje nok til at katten kan stå på bagben, og strække forbenene helt ud når den hvæsser, samtidigt skal det være stabilt (så det ikke vælter ned over katten) og så skal det placeres på et sted der er godt at markere. Stil kradstræet tæt ved dør, evt. ved siden af det møbel den plejer at bruge, eller andre steder i ”yderkanten” af kattens kerneområde (hjemmet). I starten kan man bruge et produkt der hedder ”Feli- scratch” for at gøre kradsebrættet mere attraktivt.



Urenlighed





Ved urenlighed forstås, at katten tisser eller besørger indenfor hjemmets fire vægge, men udenfor kattebakken. Urenlighed hos katte kan ses i mange forskellige sammenhænge, og det er vigtigt at finde årsagen til adfærden, inden man kan påbegynde at behandle det. Først og fremmest er det vigtigt at få kattens urin undersøgt hos en dyrlæge inden man skyder skylden på et adfærdsproblem. Ofte skyldes urenlighed en infektion eller sten i blæren. Det er meget smertefuldt, og skal i hvert tilfælde behandles.


Urenlighed, som f.eks. urinering/strint op ad væg/dørkarm etc. eller som større portioner på gulvet/i sengen/i brødristeren etc. kan skyldes mange forskellige årsager;

  • Måske er der kommet ny kat/barn/hund i hjemmet.
  • Måske er der flyttet nye katte ind i nabolaget.
  • Måske er kattebakken ikke ren eller stor nok, eller er placeret på et (for katten) forkert sted.
  • Måske er ejeren syg eller stresset og har lavet om på rutinerne i hjemmet.
  • Måske bliver kattebakken rengjort i rengøringsmidler, der dufter meget intenst. Husk, at katte er meget følsomme overfor stærke dufte/lugte.

Fælles er, at urenlighed et symptom på, at katten er stresset, angst eller frustreret, eller at den er fysisk syg.


NB: Billedet illustrerer ikke urenlighed!



Urenlighed -
Hvad gør jeg?





Start med at se på, om du har et godt og kattevenligt hjem?

  • Er der ressourcer nok? Husk: 1 ressource pr. kat + 1, dvs. antallet af kattebakker i hjemmet bør være lig antallet af katte + 1.
  • Er der plads nok? Har alle katte i hjemmet plads til at gå på bakken uden at blive mødt af en anden kat så snart de stikker hovedet udenfor bakken?
  • Er der nogen katte i hjemmet, der ikke kan med andre katte i hjemmet? Ikke alle katte gider selskab af andre katte. Nogle katte opfører sig ligesom leoparden, og har det bedst med at være solitære = alene katte, mens andre katte opfører sig ligesom løven og har det bedst med at leve i flok. Hvis du har en "leopard" i hjemmet omgivet af en stor flok "løver" kan det udløse urenlighed hos "leoparden" pga. frustration.

Når årsagen er fundet, kan man ændre eller eliminere denne og dermed gøre katten mindre angst/stresset/frustreret. Hvis du ikke kan gennemskue, hvorfor katten er urenlig, så søg professionel hjælp. En adfærdskonsulent vil ofte kunne hjælpe med at gennemskue, hvad der er årsagen til adfærden.



Aggressiv adfærd





Ved aggressiv adfærd forstås, at katten angriber andre katte eller mennesker. Det er ikke altid lige nemt at aflæse kropssproget hos katte, og derfor kan det også være svært for en katteejer at aflæse kattens advarsler. Ofte har katten sagt ”STOP” mange gange, inden det egentlige angreb.


Katte er solitære dyr. Det betyder, at de fra naturens side ikke er flokdyr, og derfor kan det være ekstremt overvældende, stressende og frustrerende at dele sit hjem med andre katte. Det kan komme til udtryk som aggressiv adfærd hos nogle katte, og disse har bedst af at leve et liv som alene-kat.


Mangelfuld socialisering. Hvis katten ikke har haft kontakt med mennesker eller har oplevet hårdhændet eller aggressiv adfærd fra mennesker i dens første 12 leveuger, vil den have ekstremt svært ved at acceptere mennesker senere i livet. En sådan kat kan senere i livet føle sig truet af mennesker eller nye situationer, og kan pludselig reagere ved at sige "hold dig væk" og true/hvæse. Hvis ikke dette respekteres, vil katten gå til angreb.​



Aggressiv adfærd - fortsat





Som tidligere nævnt opstår de fleste typer adfærdsproblemer i tilknytning til aggressiv adfærd som følge af stress, frustration eller angst.


Grundlæggende kan katte udvise aggressiv adfærd af følgende årsager:

  • Dårlig socialisering: En kat, der umotiveret går til angreb, vil oftest være dårligt socialiseret som killing.
  • Voldsom leg: Katte kan finde på at gå til angreb, når man leger med dem. Det skyldes, at legen er blevet for voldsom og katten er blevet overstimuleret. Afbryd derfor legen, hvis, eller gerne før, katten går til angreb.
  • Forsvar: En kat, der følger sig truet, vil oftest i første omgang forsøge at flygte fra truslen. Er katten trængt "op i en krop" vil den forsøge at forsvare sig ved at angribe.
  • Forskudt aggression: Katten har oplevet en truende adfærd f.eks. fra en anden kat eller person, men har ikke mulighed for at angribe den, der har udløst aggressionen. Derfor retter den i stedet aggressionen mod f.eks. det menneske, der er tættere på.
  • Sygdom: En syg kat, der har smerter, vil nogle gange udvise aggressiv adfærd over for både dyr og mennesker.


Aggressiv adfærd
Hvad gør jeg?





HUSK først at kigge på, om katten har ressourcer nok (1 ressource pr. kat + 1).


Lær kattens signaler at kende. Hvis du kæler med katten, og den pludselig holder op med at spinde og begynder at slå let med halen, er det tegn på, at katten er færdig med at kæle. Katten siger "tak for kæl, men nu er det nok". Respektér kattens måde at sige fra på.


Du må aldrig lege med din killing eller kat med dine hænder og fødder. Så lærer du den, at dine hænder og fødder skal "fanges", og det er ikke længere sjovt, når katten er voksen og har fået lange skarpe klør. Hvis killingen/katten alligevel prøver at fange dine hænder/fødder, så henled dens opmærksomhed på et stykke legetøj.


Husk, at aggressiv adfærd ikke kommer pludseligt, men ofte skyldes en bagvedliggende årsag, og at katten ofte har sagt "STOP" mange gange før det egentlige angreb.



Aggressiv adfærd
Hvad gør jeg? - fortsat





Som nævnt tidligere er adfærdsproblemer, som relaterer sig til aggressiv adfærd, som oftest et resultat af stress, frustration eller angst. Angst kan udløses som følge af f.eks.:

  • Nye dyr/børn i hjemmet
  • Fyrværkeri
  • Transport (f.eks. til dyrlægen)
  • Flytning

Fælles for behandling af angst er at skabe ro.

  • Sørg for at holde en angst killing/kat på et roligt område. ​
  • Tal roligt og dæmpet til katten.
  • Lad katten komme til dig.
  • Sørg for, at killingen/katten ikke kan gemme sig, da verden udenfor gemmestedet i så fald bliver ved med at være "det farlige område".
  • Lad katten komme op i højden (højt placerede sovesteder) - det skaber ro.
  • Brug evt. Feliway, Baldrian eller Zylkene.

Søg professionel hjælp, hvis kattens aggressive adfærd vedbliver at være den samme.




RING xx xx xx xx

4300 Holbæk